Affald til forbrænding
TAS modtager dagrenovation, erhvervsaffald og affald fra containerpladserne.
Affaldet skal være brændbart, dvs. have en positiv brændværdi. Ved aflæsning på anlægget skelnes der mellem følgende affaldstyper:
Småt brændbart.
Småt brændbart affald er forbrændingsegnet affald med max. ydre mål på 60 x 60 x 10 cm, hvor ingen kompakte dele må være større end 10 x 10 x 100 cm.
Stort brændbart
Stort brændbart affald er forbrændingsegnet affald, der kræver neddeling for at kunne brændes. Ingen genstande må være længere end 3 m og have et overflademål på over 2 m2.
Dagrenovation
Dagrenovation er affald fra den private eller erhvervsmæssige husholdning.
Farligt affald
Visse typer af farligt affald kan modtages og behandles efter særlig aftale og myndighedsgodkendelse.
Affald der ikke modtages
· Materialer som kommunerne anviser til genbrug
· Eksplosive stoffer
· Radioaktive stoffer
· Sygehusaffald
· Lossepladsaffald