Søg Sitemap Udskriv Hjem
Trekantområdets Affaldsselskab I/S
Bronzevej 6  6000 Kolding  Telefon +45 7632 5000  Telefax +45 7532 5055  Send email

Kalkreducering

Opgradering af røggasrensningssystem
I forbindelse med TAS’ planlagte reparationsstop i august blev der foretaget en opgradering af røggasrensningssystemet tilknyttet den ene af anlæggets to ovnlinjer - ovnlinje 2.
 
Formål
Formålet med opgraderingen har først og først og fremmest været, dels at skabe en større robusthed, så røggasrensningen sikrer overholdelse af miljøkravene - også i de situationer, hvor der optræder ”spidsværdier” i røggassens indhold af HCl og SO2 - dels at mindske resurseforbruget i form af et reduceret kalkforbrug.
Reduktion af kalkforbrug har samtidig den fordel, at mængden af restproduktet fra røggasrensningen bliver mindre.
 
TAS’ røggasrensningssystem
 Forbrændingsanlæggets to ovnlinjer har begge et stort set identisk, tørt røggasrensningssystem. Ved denne rensning nedkøles røggassen først til ca.140 °C ved inddysning af vand i en såkaldt ”quench” - og der tilsættes hydratkalk for at rense røggassen for sure stoffer som HCL, SO2 og HF samt aktivt kul for at rense røggassen for dioxiner og gasformige tungmetaller som kviksølv og brom.
 
Røggassen ledes efter opblandingen med hydratkalk og aktivt kul til et posefilter, der er opdelt i to sektioner, som hver består af 280 poser. I posefilteret filtreres partikler, hydratkalk og aktivt kul, der har absorberet de uønskede stoffer fra - og den nu rensede røggas måles for restindhold af en række af de uønskede stoffer, inden den ledes til skorstenen.
 
Ombygningsprojektet
Opgraderingen har omfattet en ombygning af quenchen med det formål at opnå en forbedret køling af røggassen og en forbedret opblanding af røggas og hydratkalk for at optimere renseprocessen. Den valgte løsning blev besluttet på baggrund af et CFD-studie - en undersøgelse af strømningerne gennem quenchen.
 
Alstom stod for gennemførslen af ombygningen, der i henhold til den aftalte tidsplan, fandt sted under det planlagte stop af ovnen i august 2011. Projektets omkostninger beløb sig til ca. 1,7 mil. kr.
 
Resultaterne efter ombygningen
Opgraderingen af røggasrensningssystemet viser for den periode, der nu er gået efter færdiggørelsen, at emissionskravene for HCL og SO2 overholdes med pæn margin - og at der er opnået et reduceret kalkforbrug i størrelsesordenen 40 %.